Privatlivspolitik

Som dataansvarlig virksomhed er det vigtigt for os at beskytte og værne om de personlige oplysninger vi behandler. Det er det, fordi vi ønsker at behandle vores leverandører, samarbejdspartnere, kunder og andre som viser interesse for vores virksomhed, bedst muligt. Men naturligvis også fordi lovgivningen vedrørende beskyttelse af personoplysninger kræver, at vi beskytter oplysningerne på en lang række områder, og at vi behandler dem lovligt, rimeligt og gennemsigtigt.


Formålet med nærværende privatlivspolitik er at beskrive vores behandling af oplysninger om vores leverandører, samarbejdspartnere og kunder. Vi vil derfor gerne informere om hvilke typer af personlige oplysninger vi behandler, med hvilket formål vi behandler dem, og hvem vi evt. videregiver dem til.


Hvem er vi?
Dataansvarliges identitet samt kontaktoplysninger:
Føniks Inkasso A/S
Østre Stationsvej 1
5000 Odense C
CVR – nr. 40 83 10 96

Kontakt til vores Databeskyttelsesrådgiver (DPO):
Vi har ansat en databeskyttelsesrådgiver, som hjælper med at sikre høj databeskyttelse i vores virksomhed. Hvis du har spørgsmål om vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte databeskyttelsesrådgiveren.

Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på følgende måder:

  • På e-mail: Skriv til: dsr@foeniksinkasso.dk
    Husk at almindelig e-mail ikke er en sikker kommunikation. Skriv ikke noget i din e-mail, som er privat eller følsomt, eller som du i øvrigt synes skal beskyttes.

  • Ved brev: Skriv til: Føniks Inkasso A/S
    Att.: DPO
    Østre Stationsvej 1
    5000 Odense

Hvilke typer af personoplysninger behandler vi?
For at kunne finde en løsning på afvikling af gæld med vores kunder, både for egne fordringer og på vegne af vores samarbejdspartnere, er vi nødsaget til at have diverse drøftelser pr. mail, telefon eller via chat forud for en indgåelse af en aftale. I den forbindelse vil vores kunder skulle angive følgende personoplysninger: navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Personnummer skal desuden angives ved skriftlig aftaleindgåelse. Derudover kan vi behandle oplysninger om vores kunders økonomiske forhold.

Kategorier af personoplysninger
De oplysninger, som vi behandler om dig, kan i henhold til ovennævnte samt endvidere omfatte:

Almindelige personoplysninger, herunder
• dine identitets- og kontaktoplysninger herunder navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, IP-adresse og dokumentation af legitimation.
• oplysninger om dine betalinger
• oplysninger om beskæftigelsesforhold, bopæl, civilstand samt kontonummer
• dine eventuelle samtykker eller indsigelser
• oplysninger om aflevering og åbning mv. af elektronisk post, herunder om der er klikket på links i meddelelserne, evt. indsamlet ved brug af tracking- mekanismer, der er indbygget i meddelelserne
• oplysninger om betalingsordninger
• oplysninger om restancer, inkassosager, domme og indberetninger til kreditoplysningsbureauer
• øvrige oplysninger, der indgår i vores korrespondance med dig.

CPR-nummer
• Vi behandler oplysninger om dit CPR-nummer for at vi kan gøre et retskrav gældende.

Oplysninger om strafbare forhold
• Hvis du har begået strafbart forhold over for os, vil vi behandle de oplysninger, der er nødvendige i forhold til at gøre vores krav gældende.

Ovenstående typer af oplysninger afgives tillige af vores samarbejdspartnere i forbindelse med overdragelse af deres sager til vores fortsatte inddrivelse.

Formål og lovgrundlag

Hvilke love ligger til grund for vores behandling af personoplysninger?
Vores behandling af personoplysninger baserer sig især på følgende lovgrundlag:
• Kreditaftaleloven
• Bogføringsloven
• Hvidvaskloven
• Databeskyttelsesforordningen
• Databeskyttelsesloven
• Lov om Finansiel Virksomhed
• Lov om inkassovirksomhed

Hvad er formålet med at behandle personoplysningerne?
Vi har følgende formål med - og lovgrundlag for - vores databehandlinger i forhold til nuværende, og tidligere kunder:
• Besvarelse, stillingtagen og imødekommelse af henvendelser vedr. gæld, herunder indbetalinger. Lovgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b) om behandlinger, som er nødvendige for at opfylde aftalegrundlaget med dig.

• Ydelse af kundeservice og support, herunder besvarelse af spørgsmål og videregivelse af oplysninger til samarbejdspartnere i forbindelse med support. Lovgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b) om behandlinger, som er nødvendige for at opfylde aftalegrundlaget med dig.

• Opfyldelse af bogførings- samt hvidvasklovens krav om registreringer vedrørende indbetalinger (fem år plus det indeværende år). Lovgrundlaget er som anført bogføringsloven samt hvidvaskloven.

• Stillingtagen til og imødekommelse af kredit, herunder i forbindelse med betalingsordninger og lign. Lovgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b) om behandlinger, som er nødvendige for at opfylde aftalegrundlaget med dig.

• Indberetning af renter til SKAT. Lovgrundlaget er lovkravet om indberetning til SKAT.

• Statistiske opgørelser. Personoplysninger som anvendes til statistiske formål anonymiseres.

• Ved misligholdelse af indgåede forpligtelser over for Føniks Inkasso A/S, kan Føniks Inkasso A/S indberette til kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor.

• Der henvises i øvrigt til Føniks Inkasso A/S’ cookiepolitik


Kategorier af modtagere
Vi videregiver eller overlader oplysninger om vores kunder til følgende kategorier af modtagere:
• Skattemyndigheder og andre myndigheder i forbindelse med lovpligtige indberetninger.
• Bankforbindelser i forbindelse med modtagelse eller overførsel af betalinger.
• Eksterne rådgivere, eksempelvis vores advokatforbindelser m.v.
• Vores databehandlere på grundlag af databehandleraftaler.

Hvad gives der samtykke til?
Der gives samtykke til følgende:
• Løbende indhentning af oplysninger i kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre godkendt af Datatilsynet.
• Videregivelse af oplysninger til samarbejdspartnere med henblik på, at gennemføre evt. service og/eller support sager.
• Et allerede afgivet samtykke kan ifølge lovgivningen trækkes tilbage. En evt. anmodning om tilbagetrækning af samtykke skal ske skriftligt til Føniks Inkasso A/S via dsr@foeniksinkasso.dk .

Hvilke rettigheder har den registrerede?
Du kan gøre brug af dine persondatarettigheder ved at henvende dig til os. Når du har anmodet om at få adgang til oplysninger om dig, at få dem rettet eller slettet, eller hvis du har gjort indsigelse mod vores databehandling, undersøger vi, om det er muligt at imødekomme dit ønske. Vi giver dig svar på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at vi har modtaget din henvendelse.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret):
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse):
Hvis du mener, at de persondata, vi behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes. Vi skal i alle tilfælde tage stilling til, om vi mener din anmodning er berettiget. Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

Ret til sletning:
Vi sletter generelt persondata, når de ikke længere er nødvendige. I særlige tilfælde har du ret til at få specifikke oplysninger om dig slettet, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Det gælder fx, hvis du trækker dit samtykke tilbage, og vi ikke har et andet grundlag for at behandle oplysningerne. Hvis du mener, at dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi indhentede dem til, kan du bede om at få dem slettet. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.

Ret til begrænsning af behandling:
Hvis du bestrider oplysninger, som vi har registreret eller på anden vis behandler, kan du anmode os om at begrænse behandlingen af oplysningerne, indtil vi har haft mulighed for at fastslå, om oplysningerne er korrekte. Du kan også anmode om begrænsning i stedet for sletning, hvis du mener vores behandling af oplysningerne er ulovlig, eller hvis du mener vi ikke længere har brug for oplysningerne, eller hvis du mener dine legitime interesser går forud for den dataansvarliges legitime interesser. Hvis du får medhold i, at vores behandling skal begrænses, må vi fremover kun behandle oplysningerne med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet):
Du har ret til at modtage persondata, du har stillet til rådighed for os, og dem, vi har indhentet om dig hos andre aktører på baggrund af dit samtykke. Hvis vi behandler data om dig som led i en kontrakt, hvor du er part, kan du også få tilsendt dine data. Du har også ret til at overføre disse persondata til en anden tjenesteudbyder. Du kan også bede os om at få oplysningerne sendt direkte fra den dataansvarlige til en anden myndighed eller virksomhed. Hvis du ønsker at bruge din ret til dataportabilitet, vil du modtage dine persondata fra os i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

Ret til indsigelse:
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af oplysninger om dig. Du kan bruge kontaktoplysningerne øverst til at sende en indsigelse. Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af oplysningerne.

Ret til at få information om nye formål:
Hvis vi ønsker at bruge oplysninger om dig til et andet formål, end de formål, som vi tidligere har oplyst over for dig, fx i denne privatlivspolitik, har du ret til at få information herom, inden vi viderebehandler oplysningerne til det andet formål.

Ret til at trække dit samtykke tilbage:
Hvis vores behandling af dine oplysninger sker på grundlag af dit samtykke, kan du til enhver tid trække samtykket tilbage. Hvis du tilbagekalder samtykket, må vi fremover ikke længere behandle oplysningerne. Tilbagekaldelse af samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagekaldelsen. Hvis vi har et andet lovligt grundlag for behandling end samtykke med et selvstændigt formål – eksempelvis opbevaring af oplysninger af hensyn til overholdelse af reglerne om bogføring eller lovgivningen i øvrigt – vil denne behandling fortsat kunne finde sted.

Klage over databehandling
Hvis du ikke er tilfreds med vores behandling af dine data, kan du kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver, så vi har mulighed for at rette op på forholdet.
Hvis du ikke er tilfreds med vores svar, har du mulighed for at klage til Datatilsynet. Det gælder generelt, at hvis du er utilfreds med den måde, dine personlige oplysninger er blevet behandlet på, kan du klage til Datatilsynet, som derefter undersøger sagen og træffer en afgørelse.
Du finder datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk
NB! Du kan skrive til Datatilsynet via Digital Post på Borger.dk, hvor fremsendelsen af din henvendelse sker sikkert (krypteret). Vi anbefaler, at du bruger Digital Post, hvis din henvendelse indeholder fortrolige eller følsomme personoplysninger.